Taschenmesser-Verschlüsse erklärt: Alle wichtigen Lock-Systeme

Lommknivslåse forklaret: Alle vigtige låsesystemer

 

Låsemekanismer til lommeknive forklaret: Fra liner lock til shark lock

Liner lock, frame lock, crossbar lock, button lock – hvis man interesserer sig for lommeknive, støder man hurtigt på en hel samling af engelske betegnelser. Derudover kommer varemærkebeskyttede navne som AXIS Lock, Shark Lock, Tri-Ad Lock eller RAM-LOK.

Men hvad er det egentlig, der adskiller disse systemer? Hvilken lås er særlig pålidelig, hvilken egner sig til venstrehåndere, og hvor forbliver fingrene uden for klingens bevægelsesspor, når kniven låses op?

I denne guide forklarer vi de vigtigste låsetyper til moderne lommeknive – fra de udbredte standardtyper til sjældne og delvist historiske konstruktioner.

Først og fremmest: Åbning og lås er to forskellige ting

En flipper, en tommelfingerknop, et tommelfingerhul eller en neglekniv beskriver først og fremmest, hvordan klingens åbning sker. Kuglelejer og afstandsstykker påvirker klingens bevægelse. Låsen sørger derimod for, at den åbnede klinge ikke klapper sammen utilsigtet.

En knap er heller ikke automatisk en button lock: På nogle knive låser knappen en plunge lock op, mens den på andre blot betjener en liner- eller compression-lignende lås.

Det hurtige overblik

Meget udbredte

  • Liner lock

  • Frame lock eller Reeve Integral Lock

  • Back lock, lockback og mid lock

  • Crossbar lock og AXIS-lignende systemer

  • Button lock eller plunge lock

  • Slipjoint – teknisk set ikke en rigtig lås

Almindelige, men ofte tættere knyttet til bestemte producenter

  • Compression lock

  • Tri-Ad Lock

  • Ball Bearing Lock

  • Virobloc og andre ringlåse

  • Knapbetjent liner lock eller top liner lock

  • Friction folder, double detent og andre systemer uden lås

Sjældne eller proprietære

  • Shark Lock

  • SNECX Superlock

  • RAM-LOK

  • Atlas Lock

  • Scorpion Lock

  • Arc Lock

  • Recoil Lock

  • Deadbolt

Rigtige eksotiske og historiske konstruktioner

  • Bolt Action Lock

  • PowerLock

  • Stop Lock

  • Phantom Lock

  • RhinoLock

  • Pick Lock og Lever Lock

  • Ratchet- og ringtrækklåse

Det er næsten umuligt at lave en helt udtømmende liste. Producenter og custom-knivmærkere udvikler løbende nye mekanismer eller ændrer kendte principper. Det følgende overblik dækker dog stort set alle låsfamilier, der er relevante for moderne serieproducerede knive.

De udbredte låsesystemer

1. Liner lock

Liner lock er en af de mest udbredte låsetyper til lommeknive overhovedet.

I skæftet sidder en fjederbelastet plade af stål eller titanium. Når kniven åbnes, bevæger denne sig til siden bag klingens rod og forhindrer dermed, at den klapper sammen. For at låse kniven op presses pladen til siden med tommelfingeren.

Fordele

  • enkel og gennemprøvet konstruktion

  • billig og pladsbesparende at producere

  • komfortabel betjening med én hånd

  • mulighed for meget god klingenbevægelse

  • giver stor frihed i skæftets design

Ulemper

  • fingrene befinder sig i klingens bevægelsesspor, når kniven lukkes

  • mange udgaver er designet til højrehåndere

  • kvaliteten afhænger i høj grad af geometrien og fremstillingstolerancerne

  • snavs eller slitage kan påvirke grebet

En velskabt liner lock er helt tilstrækkelig til almindelig EDC-brug. Dens faktiske pålidelighed kan dog ikke kendes alene ud fra navnet.

Varianter

Ved Nested Liner Lock er pladen indbygget i skæftet. En Inset Liner Lock bruger kun en mindre indsat stålplade. Begge varianter sparer vægt og muliggør slankere skæfter, men bygger stadig på det almindelige liner-lock-princip.

2. Frame lock eller Reeve Integral Lock

Frame lock fungerer på samme måde som en liner lock. I stedet for en indvendig plade overtager en fjederbelastet del af skæftets ramme låsningen.

Konstruktionen blev kendt gennem Chris Reeve og kaldes derfor også Reeve Integral Lock eller blot RIL.

Fordele

  • få komponenter

  • direkte udsyn til låsen

  • robust og minimalistisk konstruktion

  • særlig populær til titaniumknive

  • kan udføres meget solidt

Ulemper

  • fingrene ligger i klingens bevægelsesspor, når kniven låses op

  • tryk på låsearmen kan påvirke klingens bevægelse

  • ofte mindre behagelig for venstrehåndere

  • titanlåsearme kræver ofte et hærdet kontaktområde

Mange moderne frame locks har derfor et udskifteligt stålindlæg. Dette reducerer sliddet på kontaktfladen. En overtravel stop forhindrer desuden, at låsearmen presses for langt ud, når kniven låses op.

Beslægtede konstruktioner

En bolster lock er normalt en visuelt dækket frame lock, hvor kun den forreste del af skæftet overtager låsningen.

Ved Sub-Frame Lock sidder en separat låseplade i en udskæring i skæftet. Dette gør det muligt at kombinere lettere skæftsmaterialer med en stabil låsearm.

3. Back lock, lockback og mid lock

Ved Back Lock sidder en fjederbelastet arm i skæftets bagside. Dens forreste hak griber ind i en udskæring ved klingens rod. Når armen trykkes ned, løftes hakket ud af klingens rod, og kniven kan lukkes.

Lockback og Back Lock bruges normalt synonymt.

Fordele

  • gennemprøvet og pålideligt princip

  • egnet til højre- og venstrehåndere

  • skæftets tryk påvirker normalt ikke låsningen negativt

  • lukket design uden en sideliggende låsearm

  • kan bruges til alt fra let EDC til kraftige arbejdsredskaber

Ulemper

  • normalt mindre legesyg end crossbar- eller button-systemer

  • man skal ofte skifte greb for at låse kniven op

  • under belastning kan der samle sig lidt snavs i låskanalen

  • ikke altid behagelig at betjene med én hånd, afhængigt af trykkerens placering

Ved Mid Lock befinder låsepunktet sig omtrent midt i skæftet. En Front Lock flytter det længere frem, og en Rear Lock længere mod skæftets ende. Grundprincippet forbliver det samme.

4. Crossbar lock

Ved Crossbar Lock løber en tværgående bolt i riller på begge skæftesider. Fjedre presser den frem mod klingens rod. Når kniven åbnes, bevæger bulten sig bag den tilsvarende rampe og låser klingens bevægelse.

Benchmade gjorde dette princip kendt under navnet AXIS Lock. AXIS er dog en varemærkebetegnelse. Den producentuafhængige overordnede betegnelse er Crossbar Lock.

Andre navne for den samme låsfamilie er eksempelvis XR Lock, ABLE Lock, DuraLock eller Clutch Lock. Den interne udførelse kan dog variere.

Fordele

  • fuldt betjenbar med begge hænder

  • fingrene forbliver uden for klingens bevægelsesspor, når kniven lukkes

  • meget komfortabel betjening med én hånd

  • ofte fri og let klingenbevægelse

  • i øjeblikket særlig populær inden for EDC-området

Ulemper

  • afhængig af små fjedre

  • fjederbrud er sjældent, men principielt muligt

  • tilpasningen af bolt, rampe og fjederkraft er afgørende

  • fine partikler kan påvirke mekanikken

Crossbar Locks er ikke automatisk stærkere end andre systemer. En velskabt liner lock eller back lock kan være bedre end en dårligt tilpasset crossbar lock.

5. Button lock eller plunge lock

Ved den klassiske button lock griber en fjederbelastet cylindrisk bolt – en plunger – ind i en udskæring ved klingens rod. Ved at trykke på knappen trækkes bulten tilbage.

Princippet findes både hos manuelle lommeknive og hos automatknive, der åbner til siden. En button lock betyder derfor ikke automatisk, at der er tale om en springkniv.

Fordele

  • meget intuitiv betjening

  • fingrene forbliver uden for klingens bevægelsesspor

  • egnet til hurtig betjening med én hånd

  • høj grad af leg og ”fidget”-faktor

  • afhængigt af konstruktionen kan den nås fra begge sider

Ulemper

  • knappen kan ved en uheldig placering blive trykket ned

  • lockstick eller klingespil kan forekomme ved dårlig tilpasning

  • kræver ekstra præcision i fremstillingen

  • ikke altid lige nem at nå for venstrehåndere

Velkonstruerede button locks har normalt en nedsænket eller beskyttet knap.

6. Slipjoint

En slipjoint er strengt taget ikke et låsesystem. En rygfjeder presser blot mod klingens rod og holder klingens åbne eller lukkede position. Ved tilstrækkeligt hårdt tryk kan klingens bevægelse dog stadig tvinges sammen.

Mange slipjoints har et half stop ved cirka 90 grader. Dette kan forhindre, at klingens bevægelse falder direkte ned på fingrene, når kniven lukkes.

Fordele

  • enkel og traditionel konstruktion

  • ofte slank og let

  • ofte designet til betjening med to hænder

  • ingen låseopningsmekanisme nødvendig

  • stort udvalg fra klassiske til moderne modeller

Ulemper

  • ingen mekanisk låsning

  • klingen kan klappe sammen ved tryk på ryggen

  • uegnet til stikbevægelser eller ukontrolleret arbejde

En slipjoint bør altid bruges således, at arbejdskraften holder klingens åbne position.

Almindelige, men mere producentbundne systemer

7. Compression lock

Compression lock, som især er kendt fra Spyderco, bruger en fjederbelastet plade i skæftets bagside. Denne skubbes ind mellem klingens rod og stop-pinden.

Princippet minder visuelt om en omvendt liner lock, men kræfterne føres anderledes ind i skæftet.

Fordele

  • fingrene forbliver uden for klingens bevægelsesspor, når kniven låses op

  • hurtig betjening med én hånd

  • kompakt konstruktion

  • mulighed for god klingenbevægelse

  • egnet til kraftigere belastning

Ulemper

  • klassisk udførelse er ikke automatisk betjenbar med begge hænder

  • kan være sværere at nå ved et meget fast greb

  • færre producenter og modelvarianter end ved liner lock

Udover den almindelige compression lock findes der knapbetjente udgaver, hvor en knap løfter låsepladen.

8. Tri-Ad Lock

Tri-Ad Lock, som blev udviklet af Andrew Demko, er en videreudvikling af back lock. En ekstra stop-pin overtager en del af belastningen og fordeler den i skæftet. Geometrien kan desuden muliggøre en vis slitageudligning.

Systemet blev særlig kendt gennem Cold Steel.

Fordele

  • meget belastningsstærk konstruktion

  • god fordeling af de opstående kræfter

  • betjening med begge hænder

  • gennemprøvet system til kraftige arbejdsredskaber

Ulemper

  • låsningen kan i starten være relativt stram

  • mindre let at betjene end typiske fidget-systemer

  • flere komponenter end ved en enkel back lock

Til almindelige EDC-opgaver er denne belastningsstyrke sjældent nødvendig. Men den, der regelmæssigt belaster sin kniv kraftigt, sætter pris på systemet.

9. Ball Bearing Lock

Ved Ball Bearing Lock presses en kugle med en fjeder mellem skæftet og klingens rod. Kuglen sætter sig fast i en rampe og låser dermed klingens bevægelse.

På nogle udgaver sidder kuglen i et plastikhus, som er nemmere at gribe om.

Fordele

  • kan betjenes med begge hænder

  • fingrene forbliver uden for klingens bevægelsesspor

  • selvcentrerende kontakt

  • mulighed for smidig betjening

  • få følsomme kontaktkanter

Ulemper

  • kan være svær at gribe om ved stærk fjederkraft

  • mekanikken kræver tilstrækkelig plads i skæftet

  • betydeligt mindre udbredt end crossbar locks

10. Virobloc og andre ringlåse

Virobloc er især kendt fra Opinel. En drejelig metalkring sidder omkring klingens omdrejningspunkt. Efter åbning drejes ringen og låser dermed klingens bevægelsesspor.

På aktuelle udgaver kan ringen normalt både sikre klingens åbne og lukkede position.

Fordele

  • meget enkel konstruktion

  • få komponenter

  • nem at kontrollere og rengøre

  • fungerer uden indvendig låsemekanisme

Ulemper

  • normalt ingen hurtig betjening med én hånd

  • ringen kan være sværere at dreje ved snavs eller korrosion

  • næsten uegnet til moderne skæftkonstruktioner

Lignende ring- eller hylselåse findes også hos nogle traditionelle europæiske lommeknive.

11. Knapbetjent liner lock og top liner lock

Her presser knappen ikke direkte en plunger ud af klingens rod. I stedet bevæger den en separat liner eller en låseplade, der sidder i skæftets bagside.

Mekanisk er der altså ikke tale om en klassisk button lock, selvom betjeningen virker næsten identisk.

Fordele

  • fingrene forbliver uden for klingens bevægelsesspor

  • meget komfortabel betjening

  • kombinerer kendt liner-geometri med en knap

  • område i kraftig vækst

Ulemper

  • ekstra komponenter

  • betegnelserne bruges ikke ensartet af producenterne

  • kan næsten ikke skelnes fra en plunge lock udefra

Derfor kan det betale sig at kigge på den faktiske mekanik før køb og ikke kun på betegnelsen ”button lock”.

12. Friction folder

Friction folder har hverken fjeder eller mekanisk låsning. Klingens bevægelse stabiliseres udelukkende af friktionen ved omdrejningspunktet og ofte af en forlænget knivryg. Ved greb ligger denne knivryg under hånden.

Fordele

  • ekstremt enkel konstruktion

  • nem at rengøre

  • få komponenter, der kan svigte

  • traditionel og direkte betjeningsfornemmelse

Ulemper

  • ingen reel beskyttelse mod at kniven klapper sammen

  • betjeningen kræver opmærksomhed

  • ikke egnet til alle typer arbejde

13. Double Detent og Notch Joint

Ved Double Detent holder små kugler klingen i den åbne og lukkede position. Der skabes ikke en mekanisk låsning.

Notch Joint er en kraftigere variant af slipjoint. En næse på ryglåsen griber ind i en afrundet udskæring i klingens rod. På den måde holdes klingen mere stabilt, men den kan som udgangspunkt stadig klappes sammen.

Mindre anvendte og proprietære systemer

14. Shark Lock

Shark Lock, som blev udviklet af Andrew Demko, sidder i skæftets ryg. Et fjederbelastet låselement griber ind over klingens rod. For at låse det op trækkes den karakteristiske "finne" bagud.

Fordele

  • kan betjenes med begge hænder

  • fingrene holdes langt væk fra klingens bevægelige del

  • meget hurtig betjening

  • kan justere sig selv med øget brug

  • høj grad af spilbarhed og genkendelighed

Ulemper

  • kræver plads i skæftets ryg

  • det markante element stikker ud fra skæftet

  • findes primært hos Demko og på licenserede modeller

15. SNECX Superlock

Ved Superlock bevæger et fjederbelastet element sig i skæftets ryg. Det kiles fast mellem klingens rod og stopstiften. Det låses op via et let tilgængeligt håndtag på skæftets ryg.

Systemet blev blandt andet kendt gennem WE Knife Vision R og CIVIVI Vision FG.

Fordele

  • kan betjenes med begge hænder

  • fingrene holdes uden for klingens bevægelige del

  • meget direkte betjening

  • kraftig indgriben

  • mulighed for selvjusterende geometri

Ulemper

  • sjælden konstruktion

  • kræver et skæfte, der er specialtilpasset

  • låseopnhåndtaget kan være mærkbart ved et fast greb

16. RAM-LOK

Microtech bruger navnet RAM-LOK om en skydelås, der kan betjenes med begge hænder. Funktionelt hører den til den større familie af bar- eller crossbar-låse, men har en producentspecifik konstruktion.

Systemet findes eksempelvis på MSI, Stitch og Amphibian.

Fordele

  • betjening med begge hænder

  • store og grebsikre betjeningselementer

  • fingrene holdes ude af klingens bevægelige del

  • udformet til kraftige knive

Ulemper

  • næsten udelukkende knyttet til Microtech

  • større pladsbehov

  • ikke direkte sammenlignelig med enhver klassisk crossbar-lås

17. Atlas Lock

Atlas Lock fra Cold Steel er en skydbar lås i skæftets ryg, der kan betjenes med begge hænder. For at låse den op trækkes betjeningselementet tilbage.

Fordele

  • kan betjenes med begge hænder

  • let tilgængelig betjening

  • udformet til større belastninger

  • fingrene holdes ude af klingens bevægelige del

Ulemper

  • indtil videre kun tilgængelig på få modeller

  • mere kompleks end en klassisk back-lås

  • begrænset udvalg af udformninger

18. Scorpion Lock

Ved Scorpion Lock, som ligeledes blev udviklet af Andrew Demko, udgør den øverste del af skæftet en fjederbelastet vægtstang. En låsebolt griber ind i klingens rod. For at lukke kniven løftes den bageste del af skæftet.

Ved et normalt greb presser hånden låsen yderligere på plads.

Fordele

  • usædvanligt direkte kraftoverførsel

  • fingrene holdes ude af klingens bevægelige del ved låsning

  • grebet understøtter låsen

  • kan betjenes med begge hænder

Ulemper

  • meget speciel skæftekonstruktion

  • få tilgængelige modeller

  • den fremspringende ryg kan virke usædvanlig

19. Arc Lock

Arc Lock, som primært anvendes af SOG, fungerer med en svingende låseblok. Denne bevæger sig ind i en udskæring i klingens rod og løsnes via betjeningselementer på begge sider.

Fordele

  • kan betjenes med begge hænder

  • hurtig betjening

  • fingrene holdes ude af klingens bevægelige del

  • mulighed for en letglidende klinge

Ulemper

  • i dag betydeligt sjældnere end crossbar-systemer

  • overvejende knyttet til ældre eller bestemte SOG-modeller

20. Recoil Lock

Navnet Recoil Lock anvendes ikke ensartet. CJRB bruger det om en skydbar, fjederbelastet lås. Sandrin bruger samme betegnelse om et af SNECX udviklet system, som fungerer konstruktionsmæssigt anderledes og delvist også kaldes PowerLock.

Det viser et grundlæggende problem: Proprietære navne er ikke almene tekniske standarder. To systemer med samme navn kan fungere forskelligt – og to systemer med lignende funktion kan have helt forskellige navne.

21. Deadbolt

Deadbolt, som blev udviklet af Flavio Ikoma, anvendes af CRKT. Her griber massive låselementer ind i hinanden i området omkring klingens drejeled. En central knap trækker boltene tilbage for at låse op.

Fordele

  • låsning direkte ved pivot

  • intuitiv knapbetjening

  • fingrene holdes ude af klingens bevægelige del

  • mulighed for høj belastningsevne

Ulemper

  • kompleks konstruktion

  • flere komponenter end ved liner- eller frame-lock

  • kun tilgængelig på få CRKT-modeller

Sjældne og historiske låsesystemer

Bolt Action Lock

En fjederbelastet bolt bevæger sig langs skæftet og kiles fast mellem skæftet og klingens rod. Princippet, som blev udviklet af Blackie Collins, kan betjenes med begge hænder, men anvendes i dag kun sjældent på moderne serieknive.

PowerLock fra Spyderco

PowerLock bruger to sammenvirkende håndtag i skæftets ryg. Det ene griber ind i klingens rod, mens det andet fordeler kræfterne og bruges til at låse op.

Dette system må ikke forveksles med andre låse, der ligeledes tilbydes under betegnelsen Power Lock.

Stop Lock

Ved dette sjældne Spyderco-system griber en fjederbelastet svingblok ind i en rampe ved klingens rod. Konstruktionen er kompakt og kan betjenes med begge hænder, men har ikke kunnet slå igennem på markedet.

Phantom Lock

Phantom Lock er en skjult mekanisme i back-lock-stil. For at låse op bevæges dele af skæfteskallerne mod hinanden. Udefra kan man oprindeligt ikke se en klassisk trykknap.

RhinoLock

RhinoLock fra Demko ligner visuelt en back-lås, men bruger en særlig halvmåneformet kontaktgeometri. Rockeren kan orienteres langs flere akser og dermed tilpasse kontakten til klingen.

Systemet er relativt nyt og indtil videre kun meget sjældent at finde.

Pick Lock og Lever Lock

Ved traditionelle pick-låse skal en lille flig eller fjeder på skæftets ryg løftes. Lever-låse bruger derimod et håndtag, som ofte fungerer til både at åbne og låse en automatkniv op.

Sådanne systemer er i dag primært relevante for traditionelle italienske knive og samlerobjekter.

Ratchet- og ringtrækklåse

Traditionelle knive som spanske navajas kan have en tandsat ratchet ved klingens rod. Ved nogle varianter løsnes låsen via en ring ved skæftets ende.

Disse konstruktioner er historisk interessante, men helt eksotiske inden for moderne EDC.

Hvad der ikke er selvstændige låsesystemer

Nogle udtryk lyder som en ny lås, men betegner kun en udformning, betjeningsmetode eller ekstra sikring.

  • Flipper, frontflipper, tommelfingerskrue og tommelfingerslag: åbningshjælp

  • Kugleleje og vasker: fastgørelse af klingen

  • Detent: holder den lukkede klinge i skæftet

  • Assisted Opening: fjederunderstøttet åbning

  • Automatkniv: beskriver åbningsmekanismen

  • OTF: klingen kører frem fra skæftet; har sin egen interne fastgørelsesmekanisme

  • LAWKS, Rotoblock eller sikkerhedsskjuler: ekstra sikringer af en eksisterende hovedlås

  • Lockbar Insert: slidstærkt indsatsstykke til en frame-lås

  • Overtravel Stop: begrænser bevægelsen af en låsebar

  • Balisong-lås: holder skæftets halvdele sammen, men låser ikke klingen som en folder-lås

Hvilken lommeknivlås er bedst?

Der findes ikke én lås, der principielt er bedst. For en god kniv er geometri, materiale, varmebehandling, fjederkraft og fremstillings-tolerancer vigtigere end systemets navn.

Til en ukompliceret EDC

Liner-lock, frame-lock og back-lock er gennemprøvede løsninger. De er udbredte, nemme at vedligeholde og tilgængelige i næsten alle prisklasser.

Til venstre- og højrehendte

Crossbar-lock, back-lock, ball bearing-lock, Shark Lock og mange låse i skæftets ryg kan betjenes særligt godt med begge hænder.

Til mest fingersikker låsning

Crossbar-lock, button-lock, compression-lock, Shark Lock og Superlock holder fingrene stort set ude af klingens bevægelige del ved lukning.

Til kraftigere arbejde

En velkonstrueret back-lock, Tri-Ad Lock eller en tilsvarende dimensioneret proprietær lås tilbyder høj reservekapacitet. Alligevel kan en folder ikke erstatte en fast kniv ved tungt arbejde.

Til traditionelle knivfans

Slipjoint, Friction Folder og Virobloc tilbyder enkel mekanik og en klassisk betjeningsfornemmelse. Til gengæld skal man arbejde mere bevidst og kontrolleret.

Til maksimalt spil

Crossbar-lock, button-lock, compression-lock, Shark Lock og Superlock tilbyder særligt hurtige og underholdende betjeningsforløb. Fidget-faktoren siger dog intet om en knivs praktiske kvalitet.

Juridisk bemærkning til Tyskland

Låsetypen alene afgør ikke, om en kniv må medbringes.

I forhold til § 42a i våbenloven er blandt andet kombinationen af en med én hånd fastlåsbar klinge og en lås relevant. En tohåndskniv med frame-lock skal derfor juridisk set vurderes anderledes end en med én hånd åbnbar folder med samme lås.

Derudover kan der på bestemte steder, i offentlig personbefordring, ved offentlige arrangementer eller i udpegede forbudszoner gælde yderligere restriktioner. Derfor er hverken en slipjoint eller en tohåndskniv automatisk tilladt overalt.

Dette indlæg udgør ikke juridisk rådgivning. Før man medbringer en kniv, bør man altid undersøge den aktuelle lovgivning for sted, anledning og den konkrete model.

Konklusion

Liner-lock, frame-lock og back-lock udgør fortsat fundamentet på lommeknivmarkedet. Crossbar- og button-systemer har indhentet meget i de seneste år, fordi de kombinerer komfortabel etenhåndsbetjening med høj spilbarhed.

Proprietære konstruktioner som Shark Lock, Superlock, Tri-Ad Lock eller Deadbolt viser, at udviklingen længe ikke er afsluttet. Mange tilsyneladende nye systemer bygger dog på kendte grundidéer: En komponent blokerer klingens rod, kiles fast mellem klinge og skæfte eller forhindrer drejebevægelsen via en bolt.

Det afgørende er derfor ikke det mest spektakulære navn, men hvor rent det enkelte system er udført – og om det passer til den planlagte anvendelse.

Ofte stillede spørgsmål om lommeknivlåse

Hvad er den mest almindelige lommeknivlås?

Liner-lock er fortsat blandt de mest anvendte systemer. Frame-lock, back-lock, crossbar-lock og nu også button-lock er ligeledes stærkt repræsenteret.

Er en slipjoint en rigtig lås?

Nej. Ryglåsen holder blot klingen på plads. Ved tilstrækkeligt kraftigt tryk kan den klappes sammen uden at låses op.

Er en AXIS Lock det samme som en Crossbar Lock?

AXIS Lock er Benchmades varemærkebeskyttede betegnelse. Crossbar Lock er den generelle betegnelse for låsefamilien med en tværgående låsebolt.

Er hver kniv med button-lock en automatkniv?

Nej. Knappen kan udelukkende bruges til at låse en manuelt åbnet kniv op. Det afgørende er, om klingen drives uafhængigt af et knaptryk.

Hvilken lås er stærkest?

Det er ikke muligt at give et generelt svar. Størrelse, kontaktflader, materialer, varmebehandling og fremstillingskvalitet afgør mere end systemets navn. Selv en meget belastbar lås gør ikke en lommekniv til en brekkekniv.

Hvilke låse egner sig til venstrehåndede?

Crossbar-låse, back-låse, ball bearing-låse og mange systemer, der betjenes i skæftets ryg, er særligt velegnede. Ved liner- og frame-låse bør man være opmærksom på en udtrykkeligt venstrehåndstætning.

Tekniske kilder og yderligere information